GÆSTESERVICE

Hos Amisol Travel gør vi vores bedste, for at du som vores gæst får den bedst tænkelige ferie. Vi laver derfor kun ferier som vi selv gerne vil med på!

 

Ring til os på 80 401 402 eller kontakt os på post@amisol.dk
Hverdage:  Mandag - torsdag kl. 10:00 – 16.00 & Fredag kl. 10:00 – 15:00
Weekender og helligdage: Lukket

  

Visum

Det er vigtigt at sætte sig ind i visum reglerne for det land man skal rejse til. 

Der er ingen visum krav for danske og europæiske gæster som rejser rundt i Europa. læs mere nedenstående.

 

Rejser du til Egypten?

Der er visum krav for indrejse til Egypten, men det er ganske nemt at få for alle der har pas fra et EU-land

Læs mere her.

KAN JEG REJSE HVIS JEG ER GRAVID?

Det er flyselskabets regler for gravide rejsende der afgør, hvorvidt en gravid må være passager i et fly. 
Flyselskaberne har forskellige regler for, hvornår en gravid senest må flyve i sit graviditetsforløb. Det er i den forbindelse hjemkomstdatoen, der er gældende.

Læs mere her

Parkering i lufthavn

Se guiden her for Københavns Lufthavn og her fra Billund Lufthavn.Skulle du have yderligere spørgsmål til afrejsen så kontakt vores kundeservice. 

Mødetid i lufthavn

Både mødetid og afrejsetid fremgår af rejsebeviset. Husk at alle tider står i lokaltider.

Da der kan være kø ved check-in i lufthavnen, er det altid en god idé at komme i god tid. Gerne 2 timer før afrejse fra København eller Billund lufthavn. Sørg også for at være ved gaten min. 30 minutter før afgang.

OBS: Ved afgange fra Egypten har man et krav om at alle skal være i lufthavnen 3 timer før planmæssig afgang. Dette skyldtes at der er en ekstra sikkerhedskontrol med gennemlysning af baggage, for at komme ind på lufthavnens område. Vores guider står klar til at hjælpe til med råd og vejledning. 

Tjek ind

Det er desværre ikke muligt at checke ind online før rejsen.

I Billund lufthavn kan du checke ind på de opsatte check in skærme med dit booking nr og pas. Check in åbner 3 timer før planmæssig afgang ved selv check in, og 2 timer før ved manuel skranke. 

I Københavns lufthavn åbner tjek ind 2 timer før planmæssig afgang og der skal tjekkes ind i terminal 2 ved manuel skranke. 

 

Bagageregler

Hos Amisol Travel benytter vi os af forskellige flyselskaber til vores mange feriedestinationer.

AirSeven Airlines til Hurghada/Sharm El Sheikh: 1 x 5 kg håndbagage (56x45x25cm) er inkl. i billettens pris. 20 kg. kuffert er tilkøb.

FlyEgypt Airlines til Hurghada/Sharm el Sheikh: 1 x 5 kg håndbagage (45x35x20cm) er inkl. i billettens pris. 20 kg. kuffert er tilkøb.

Norwegian Airlines til Barcelona/Andorra: 1 x 5 kg. håndtaske (30x20x38cm) + 23 kg kuffert er inkl. i billettens pris.

Norwegian Airlines til Sicilien/Amalfikysten: 1 x 5 kg. håndtaske (30x20x38cm) er inkl. i billettens pris. Trolley og kuffert er begge tilkøb. 

Vueling Airlines til Barcelona/Andorra: 5 kg håndbagage (30x20x38cm) + 25 kg. kuffert er inkl. i billettens pris.

Børn under 2 år må medbringe 10 kg indtjekket bagage tur/retur. 

Læs mere her

 

Klapvogn/barnevogn

Ekstra service til dig som har små børn med på rejsen. 

Klapvogn kan medbringes gratis, og skal blot checkes ind, sammen med øvrigt baggage eller afleveres ved indgangen til flyet. Husk at få en bagagemærkat sat på ved check in.  

Barnevogn koster 300 DKK at medbringe tur/retur. Dette kan bestilles vi vores kundeservice.

Barnevogn eller klapvogn transporteres som bagage hvis du rejser med små børn. Vi anbefaler at pakke disse i beskyttende emballage. Skade på disse erstattes kun af forsikringsselskaber, såfremt bagagen har været pakket i en taske fra Airshells - læs mere her.

Mad på fly

Mad på flyet kan tilkøbes på alle vores flyvninger.

Har du grundet allergi, religion eller andet brug for specialmenu, skal dette oplyses til Amisol Travel senest 48 timer før afrejse fra Danmark.

Spædbørn (under 2 år) vil ikke få serveret mad på flyet, der må gerne medbringes egen mad.

Vi skal gøre opmærksom på, at der ikke sælges alkohol på FlyEgypt Airlines flyene, men du er velkommen til at købe det i lufthavnen og nyde det om bord på flyet. Egen mad/drikkevarer må også gerne medbringes og nydes om bord.

Vi skal gøre opmærksom på, at AirSeven Airlines frabeder at man medbringer egen mad om bord på flyet. Mad kan forudbestilles eller købes undervejs.

Udflugter

Køb dine udflugter sammen med pakkerejsen, eller hos guiden på destinationen

Vores guider vil på ankomstdagen invitere dig til et lille informationsmøde, hvor de vil forklare og fortælle omkring de forskellige udflugter. Du kan både købe udflugterne hos guiden direkte med Kreditkort eller kontant betaling.

Medicin

Ja, men du skal være opmærksom på særlige regler. Læs vores guide her. 

Ved rejser indenfor Schengenlandene samt til Egypten kræves der et "pillepas" for visse typer af medicin, og ved rejser udenfor Schengenlandene kræver visse lande en medicinattest fra din egen læge. Pillepasset udstedes på apoteket, som også kan vejlede om medicin på rejsen. 

Husk altid at have livsnødvendig medicin i din håndtaske, så du altid har den ved dig. 

Toldregler

Hvad må du tage med hjem fra ferien?

Der er altid en masse gode indkøbsmuligheder når man er ude at rejse. En af dem er selvfølgelig taxfree shopping. 
Planlægger du at købe alkohol, tobak, tøj, tasker, medicin, fødevarer, elektronik eller andet under ferien, bør du sikre dig at du kan indføre varerne lovligt i Danmark.

Vær opmærksom på at der er i visse lande er restriktioner omkring at tage koraller, sten, konkylier mm med hjem. Der er samtidig strenge regler for indførelse af kopivaretøj, tasker, sko mm.  Vi anbefaler at man sætter sig ind i de gældende toldregler inden afrejsen. 

Tjek toldreglerne med få klik på: www.rejseregler.dk

Glemte sager

Har du glemt noget på ferien så kontakt Amisol Travel hurtigst muligt, så glemte sager kan eftersøges.

En efterlysning koster 500,- at opstarte uanset om de glemte sager bliver fundet eller ej. 

Vi gør opmærksom på, at glemte sager desværre ikke kan blive sendes med sporing fra Egypten, men det kan sendes fra andre destinationer mod betaling af fragt. Hjemsendelsen af glemte sager er på eget ansvar, og vi dækker ikke forsendelser, der ikke når frem eller bliver beskadiget undervejs.

Egypten: Bliver de glemte sager fundet, vil disse blive opbevaret på vores kontor i Sharm el Sheikh indtil dette afhentes af dig.

Reservation af flysæder

Hos Amisol Travel samarbejder vi med mange forskellige flyselskaber til vores mange feriedestinationer. Mange af selskaberne tilbyder muligheden for sædereservation mod ekstra betaling. 

På vores rejser til Egypten med vores Egyptiske flyselskaber kan man desværre ikke reservere pladser på forhånd, og pladserne gives ved check in i lufthavnen

Du kan lave sædereservation på alle vores rejser med SAS og Airseven. 

Login til sædereservation hos SAS  KLIK HER

Login til sædereservation hos Airseven,  KLIK HER

Login til sædereservation til Fly Egypt.  IKKE MULIGT

Flyselskabet forsøger altid at placere rejsende på samme billet ved siden af hinanden, men af logistiske årsager er det ikke altid muligt. 

Foretrækker du en vinduesplads, eller har du brug for mere benplads? Når du flyver med AirSeven eller med SAS har du mulighed for, at bestille det sæde, der passer dig bedst på rejsen. Dit favoritsæde kan bestilles direkte via din ferierådgiver eller ved online bestilling. Specifikke sæder kan bestilles indtil 2 dage før afrejse.  

Sædereservation kan også foregå via 'Min Billet' øverst på vores hjemmeside. For at logge ind på 'Min Billet' skal du indtaste dit 4-6-cifrede bookingnummer samt den medfølgende kode, som forefindes i øverste højre hjørne af rejsebeviset. Her kan du vælge dit favoritsæde via sædeoversigten og betale efterfølgende.

FORSIKRINGER

Det er vigtigt for os at du er forsikret godt under din rejse, og at du er sikret mod sygdom før afrejsen. Amisol Travel har derfor et samarbejde med Gouda forsikring, som tilbyder vores gæster at kunne tilkøbe afbestillings forsikring og rejseforsikring.

Du kan tegne to typer forsikringer

Afbestillingsforsikring
Forsikringen dækker dig frem til afrejsen, hvis du bliver forhindret i at rejse pga. sygdom eller lignende. 

 

Årsrejseforskring
Det blå sygesikringskort dækker IKKE udgifter til f.eks. hjemtransport. Det blå sygesikringskort dækker heller ikke udenfor Europa ej heller i Egypten.  Rejs derfor ALDRIG uden en rejseforsikring. Man kan også købe rejseforsikring der kun gælder i de pågælende dage man er bortrejst. For Egypten skal man købe det der gælder "Udvidet Europa".

 

Du kan købe dine forsikringer sammen med rejsen. Vi anbefaler at man undersøger om man evt. har en dækkende rejseforsikring, inden man bestiller sin rejseforsikring. 

KØRESTOL OG HJÆLP

Har du brug for assistance før og under din ferie, så kontakt os.

Hvis du er handicappet, gangbesværet eller af anden grund har brug for hjælp i lufthavnen, er det vigtigt, at du giver Amisol Travel besked ved bestilling af rejsen, så vi kan hjælpe dig til, at du får den nødvendige assistance under rejsen. 

Vi har mulighed for at bestille assistance til dig i både Kastrup og Billund lufthavn. Assistancen kan også arrangeres på vej hjem fra ferien, og her skal man blot kontakte vores guider på feriedestinationen. De hjælper til i lufthavnen, så i får den nødvendige hjælp. 

 

Kontakt Amisol Travel for yderligere information på telefon 80 401 402.