standard. Hoteller med middel standard ofte med begrænset facilitetstilbud. Denne type hotel kan være af ældre dato, men er velholdt.
Kategori 2. Enkel standard. Hoteller med enklere standard og yderst begrænset eller ingen facilitetstilbud. I de fleste tilfælde er der bad og toilet på værelset. Hotellerne kan fremstå slidte og af ældre dato.
Kategori 1. Yderst enkel standard. Hoteller med meget enkel standard uden facilitetstilbud. I visse tilfælde deler man bad og toilet med andre gæster.
Vær opmærksom på, at standarten på hoteller i egypten ofter er meget lav standart sammelignet med andre lande.
Tjek-ind på hotellet
Tjek ind/ud på hotellerne er ca. kl. 12.00 om formiddagen, dette kan afvige på enkelte hoteller/perioder uden at vi informeres herom.
Køber du en pakkerejse til Egypten på vores hjemmeside, kan du tjekke ind på dit hotelværelse direkte ved ankomst fra lufthavnen og skal først forlade værelset igen ca. 1 time før afhentning, således at du får tjekket ud og er klar til tiden.
Ved Tjek-ind på hotellerne afleveres pas i receptionen til registrering og kontrol. Passene kan herefter hentes igen. Man skal selv sørge for at hente passet i receptionen før hjemrejse.
Hvis man ikke tjekker ind på hotellet på ankomstdagen mister man retten til hotel værelset, medmindre andet er skriftligt aftalt og bekræftet af Amisol Travel.
Værelser
Typen af værelser varierer fra hotel til hotel. På vores beskrivelser af hotellerne, kan man læse hvilke type værelser hotellet tilbyder.
Under køb af rejsen, kan du også se de forskellige værelsestyper samt priser herpå.
Har man betalt tillæg for en bestemt værelsestype, står dette oplyst på Billett/Rejsebeviset. Specifikt værelses nr. kan vi ikke garantere, men vi skriver gerne ønsker på billetten. Ønsker er aldrig en garanti.
Værelserne kan have forskellig beliggenhed på hotelområdet, være af forskellig størrelse og have forskelligt interiør og udsigt. Sengene kan være blødere eller hårdere end man er vant til.
Ekstra opredning vil som regel være på sovesofa, sofa eller feltseng.
Baby/børneseng er ikke standard på værelser og kan ikke forhåndsbestilles ved bestilling. Dette kan naturligvis noteres som et ønske på billetten, men et ønske er ikke en garanti.
Værelsestyper:
Eneværelse
Består af et enkelt rum med en seng, eget toilet med brus eller badekar.
Dobbelt værelse til 2-3 personer.
Består af et enkelt rum med dobbeltseng eller to single senge, toilet med brus eller badekar. Disse værelser har generelt plads til en ekstra opredning.
Familie værelse til 4-6 personer.
Består af et enkelt rum med dobbeltseng og 2-4 single senge (eller 2 sammenhængende værelser med 2 senge i hver + 1 opredning i hvert rum), toilet med brus eller badekar.
Connection værelser til 4-6 personer.
Connection værelser består af to alm. dob. værelser med en forbindelsesdør imellem værelserne. Dvs. at hvert værelse har eget bad og toilet og to separate senge eller dobbeltseng. Man kan åbne op til hindanden imellem værelserne, eller lade døren være låst. 5.+6. personerne vil få opredninger.
Størrelsen af værelserne kan varierer afhængig af hotellet. Vi henviser til den specifikke værelsesinformation på vores hjemmeside.
Ferielejligheder
Alle ferielejligheder er spartansk indrettet, og har kun inventar til at lave lette anretninger. Normalt er der mulighed for at koge vand til kaffe, minikøkeskab og emhætte. Alle lejligheder har klimaanlæg og safetyboks som kan lejes ved ankomsten.
1 vær. lejlighed til 1-3 personer
Består af et rum med minikøkken, sovesektion og toilet og bad.
2. vær. lejlighed til 2-4 personer
Består af separat soverum med to enkelt senge, samt et opholdsrum med et minikøkken. Minikøkkenet er minimalt udstyret, til at anrette lette retter. Enkelte fejligheder har ikke køkken, læs hotelbeskrivelsen for nærmere info.
3. vær. lejlighed til 4-6 personer
Består af to separate soverum, med 2 senge i hver. Derudover er der er opholdrum med mini køkken.
I lejligheder/studio med muligheder for enkel madlavning. Udstyret til dette er begrænset og ofte af enkel standard.
Generel information
- 220 V i Egypten, Tyrkiet og Grækenland. I visse tilfælde er strømforsyning problematisk og brud på tilførsel til elektricitet og vand kan forekomme.
- Vandhane vand må ikke drikkes i Tyrkiet og Egypten, da der så er meget stor risiko for sygdom efterfølgende. Adgang til opvarmet vand kan være begrænset. Vandtrykket er ofte lavere end man er vant til i Danmark.
- Aircondition på værelserne nedkøler luften, forvent ikke at de kan varme. I koldere perioder er det ikke ualmindeligt, at hotellerne sætter airconditionanlægget ud af drift. Specifikationer om aircondition er inkluderet, finder man i hotelbeskrivelsen. Bygninger er ikke isolerede og eksterne varmekilder findes ikke. I vintermånederne kan bygninger og hotelværelser blive kolde.
- Rengøringen kan nogle steder være enklere, end man er vant til i Danmark. Egypten er et ørkenområde. Sandet kan ikke undgås og er meget finkornet og lægger sig som støv på gulvene.
- Husk koraller er fredet i Egypten og må derfor ikke berøres eller tages med ud af landet.
Måltider
Den type pension du har købt, fremgår på din rejsebevis.
Forskellige rejsemål og hoteller har forskellig standard og organisering i relation til måltider på hotellet. Specifikationer vedr. måltider er beskrevet under hotelbeskrivelserne.
Står der ingen note vedr. måltider på dit Rejsebevis/Billet, så er ingen måltider på hotellet inkluderet i opholdet.
På hoteller af højere standard er det normalt med ”dresscode” på enkelte restauranter. Det betyder, at der er krav til påklædning for at spise i restauranten. F.eks. lange bukser, lukkede sko, skjorte eller lignende.
Mad og drikkevarer købt udenfor hotelområdet må ikke tages med ind på hotelområdet.
Morgenmad
Når der står ”morgenmad er inkluderet” er morgenmad inkluderet på hotellet indenfor et bestemt tidspunkt oplyst på hotellet. I Egypten og Tyrkiet er det ofte stor en international morgenmadsbuffet. I Grækenland er morgenmads-serveringen ofte mere enkel som f.eks. en tallerken med anrettet morgenmad.
Halvpension
Står der ”Halvpension” er morgenmad og aftensmad inkluderet på hotellet.
Når det er muligt at bestille halvpension mod tillæg under opholdet, står prisen og hvad der er inkluderet oplyst under den pågældende måltidstype.
Halvpension inkluderer morgenmad og aftensmad.
Drikkevarer er ikke inkluderet.
Mad og drikkevarer fra room service og minibar er ikke inkluderet.
Bestilling udenfor måltiderne er ikke inkluderet.
Drikkevarer serveres kun i glas og ikke i hele flasker.
Helpension
Når det er muligt at bestille helpension mod tillæg under opholdet, står prisen og hvad der er inkluderet nævnt under helpension.
Helpension inkluderer morgenmad, frokost og aftensmad.
Drikkevarer er ikke inkluderet.
Mad og drikkevarer fra roomservice og minibar er ikke inkluderet.
Bestilling udenfor måltiderne er ikke inkluderet.
Drikkevarer serveres kun i glas og ikke i hele flasker.
Ved ophold på båd vil helpension måltiderne serveres i bådens buffetrestaurant.
All Inclusive
All Inclusive inkluderer morgenmad, frokost, aftensmad og lokalt producerede drikkevarer på dit hotel.
Nogle hoteller serverer også snacks imellem måltiderne, se mere info på hotelbeskrivelserne.
Mad og drikkevarer fra roomservice og minibar er ikke inkluderet.
Bestilling udenfor måltiderne er ikke inkluderet.
Drikkevarer serveres generelt kun i glas og ikke i hele flasker.
Generelt er der forskel på hvor meget der er gratis alt efter hvilken hotel type du booker. Et 5* hotel vil som regel have et større udvalg end mindre billigere hoteller. Ved ankomst til dit hotel, vil du modtage en oversigt over deres All Inclusive program.
A la Carte Restauranter
I hver hotelbeskrivelse, er der ved de største hoteller et nærmere specifiseret udvalg af restauranter på det pågældende hotel. På nogle hoteller er disse mod betaling. På andre hoteller kan man spise der 1 gang i løbet af ugen. Enkelte tilbyder fri spisning på flere/alle a la carte restauranter. Læs hotelbeskrivelsen ud for dit hotel.
Opvarmet pool
Nogle hoteller har opvarmet pool i en begrænset periode fra november til marts, læs i hotelbeskrivelsen om dit hotel har dette.
Hotellerne er selv ansvarlige for at opvarme pools i perioden.
AmiSol Travel kan ikke garantere, at pools er opvarmet i hele perioden, da perioden afhænger af vejret.
Spa-afdeling, fitness-center og tennisbane
En eller flere af disse faciliteter findes på flere af vores hoteller.
Vi har valgt ikke at omtale denne type faciliteter i vores hotelbeskrivelser.
Årsagen er, at det er vores erfaring, at disse faciliteter ikke lever op til forventningerne i forhold til samme type betegnelse og standard i Danmark.
Værdigenstande
På hotellerne er der mulighed for opbevaring af værdigenstande i værdiboks på værelset eller i receptionen. Vi anbefaler alle vore gæster at benytte sig af disse.
Opbevar ikke værdigenstande udenfor værdiboksen på værelset eller ved strand/pool.
Ved tyveri skal det politianmeldes på rejsemålets politistation så der optages en rapport du kan videregive til dit forsikringsselskab.
Amisol Travel er ikke ansvarlig for stjålne, mistede eller ødelagte værdigenstande. Dette er altid en forsikringssag.
Husk at forsikringsselskabene ikke foretager udbetalinger uden dokumentation.
Vaskeriservice
Nogle hoteller tilbyder vask af tøj enten gratis eller modbetaling.
Vi gør opmærksom på, at man selv er ansvarlig for vask af tøj på hotellerne.
AmiSol Travel står ikke erstatningsansvarlig, hvis tøj eventuelt skulle blive ødelagt eller blive væk.
Byggestøj
Nogle gange kan der være påbegyndt byggearbejde i områderne på eller rundt om hotellet og på vores rejsemål uden at AmiSol Travel kender til det. Bliver vi gjort opmærksomme på det før din afrejse, vil du straks blive kontaktet og informeret. Har dette indflydelse på dit ophold på hotellet, vil vi før afrejse tilbyde et andet hotel såfremt dette er muligt.
Byggeaktiviteter kan starte efter rejsen er bestilt eller under opholdet på rejsemålet.
AmiSol Travel er ikke ansvarlig for byggestøj i områdene på hotellet eller på rejsemålet.
Andre hotelgæster
Hotellerne er ofte store komplekser og andre rejsearrangører lejer værelser på de samme hoteller.
Amisol Travel har ingen kontrol med, hvilke andre rejsearrangører eller hvilke andre nationaliteter, der bor på hotellerne.
Forskellige nationaliteter har en anderledes kultur og forskellige måder at holde ferie på. F.eks. taler egyptere meget højt, dette er ikke fordi de skændes, men sådan er kulturen i Egypten.
Nogle arrangører tilbyder aktiviteter og underholdning, som indebærer musik, brug af mikrofon og højtalere, lege og lignende indefor hotelområdet i løbet af dagen og aftenen.
Gæster fra Italien og Ukraine er rigt repræsenteret på enkelte hoteller, samt der kan forekomme større grupper af lokale egyptere eller andre saudiarabiske grupper, som kan være højlydte, når de taler sammen.
Rejsearrangører fra disse nationaliteter har ofte stærkt fokus på aktiviteter og underholdning på hotelområdet og det kan ofte være høj musik i pool områderne og på stranden, hvilket til tider kan virke forstyrrende.
AmiSol Travel er ikke ansvarlig for andre rejsearrangørers eller gæsters aktiviteter på hotelområdet.
Glemte ting
Den rejsende er selv ansvarlig for det man medbringer.
Husk at tjekke fly, busser til/fra hotel, busser som bliver brugt på udflugter, hotelværelser og lignede.
Ønsker du at få bragt glemte genstande hjem til Danmark, koster det kr. 700,- og vi vil gøre vort bedste for at få den glemte ting tilbage til Danmark og den kan herefter afhentes på vores kontor i Lyngby.
Vi står ikke økonomisk eller på anden måde ansvarlig for ting, som bliver glemt.
Glemte ting må regnes som gået tabt og man skal henvende sig til sit forsikringsselskab for eventuel erstatning.
Fejl/Mangler
Kontakt hotellets receptione eller guiden ved mangler/fejl for evt. udbedring.
Se vejledning øverst på denne side.
Hotel skift
Hotel skift kan i specielle tilfælde opstå.
Hotellerne kan have overbooket i visse perioder, som f.eks. rejsemålets højtider og myndighedene kan lukke hoteller eller områder ved f.eks. statsbesøg.
Hotellerne kan også lukkes pga. uforudsete forhold som ødelæggelser eller pludselig renovation.
AmiSol Travel vil i disse tilfælde gøre vort bedste for at finde et tilsvarende hotel af samme standard. Alle ramte gæster vil blive kontaktet med det samme.
Ønsker du selv at skifte hotel under ferien, vi naturligvis behjælpelig med dette forudsat, at der er ledig kapacitet, mod betaling for det nye hotel + 500,- i administrationsgebyr.
Skifter man hotel er det aldrig omkostningsfrit, uanset årsag. Prisen er altid hotellets markedspris og betales direkte til hotellet. Betalingen for oprindeligt hotel refunderes ikke.
Vi ønsker jer en dejlig ferie og kontakt os endelig ved spørgsmål før, under og efter rejsen.
Vi tager forbehold for evt. ændringer og tastefejl.
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2332.
Medlem af Rejsearrangører i Danmark (RID).